Her er et råd til hvordan du starter dit salg og skærer igennem alt tågesnak.
I stedet for at starte dit salgsafsnit med den store forklaring om hvem dine kunder er og en overbevisende beskrivelse af hvordan du vil få fat i dem -vil jeg anbefale dig at være super konkret.
Svar derfor i stedet på:
"Hvor kommer dine første 10 kunder fra?"
Svaret på dette kan være meget forskelligt afhængig af din branche osv. - men et par eksempler kunne være:
- Jeg har indgået aftale med 3 lokale foreninger om at blive fast leverandør af produkt x - den første af foreningerne har allerede lagt en ordre på 100 stk = 10.000,- kr i omsætning
- Jeg har vist mit produkt til venner og bekendte og har herigennem samlet 6 ordre på produkt x - og har positiv tilkendegivelse på yderligere 2 stk.
- På åbningsdagen indrykkes der annonce i lokal avisen med kampagne der sikre de kunder der køber produkt x på åbningsdagen x en gratis flaske plejemiddel (sponsoreret af leverandøren) - leverandøren har tidligere genneført lignende kampagner med succes.
Når du så har nået dine 10 kunder, kan du jo passende spørge dig selv - hvor skal mine næste 20 kunder komme fra..... simpel salgsdiciplin.
NB. mener du at din virksomhed er for stor til denne simple øvelser kan du jo bare gange tallet med 1.000 og stille det samme spørgsmål.
Claus
No comments:
Post a Comment