Saturday, February 20, 2010

Idégrundlag - Den gode forretningsidé

Dette indlæg er skrevet med inspiration fra en artikel jeg læste tilbage i 2004 fra Fremtidsorientering.... men den holder stadig vand!

Den gode ide er ikke altid forbundet med en god produktidé, men derimod med en god forretningsidé. Idéer er der nok af, og de fleste bruger alt for meget energi på de mange idéer frem for på den gode idé, der både er sjælden og ofte har svære kår. Men hvad er den gode idé, hvem får den og hvordan?

Hvad er den gode idé?


En idé betyder en tanke. En idé formes altså i den menneskelige hjerne - og som udgangspunkt er både ud og jeg altså kreative. Vi kan alle få en idé. Men det vigtigste er diskussionen om den alt afgørende forskel på de mange idéer (kvantitet) og den gode idé (kvalitet). Analyser viser at 80% af alle produkt nyheder er ude af markedet igen efter 12 måneder.... det var åbenbart ikke så god en idé alligevel.
Den gode idé er nemlig sjælden. Den gode idé er den modtageren bliver fan af - og som er så stærk at den kan bære en helt ny virksomhed.

Hvem får den gode idé?


I teorien kan vi altså alle få den gode idé. Men kreativitet (som idéskabelse også kræver) er en kutur - der kræver af dem der er 'ramt' af kreativiteten at de konstant vil have stillet deres nysgerrighed og søger efter ny viden og indsigt. At være et forretnings kreativt menneske er en fuldtidsbeskæftigelse - det kræver hårdt arbejde at indhente inspiration og bearbejde denne til forretningsidéer.
Det er den slags mennekser der kæmper mod vanetænkning i erhvervslivet.Dem der nægter at lade sig nøjes med "Sådan har vi altid gjort, så hvorfor lave om på det?" holdninger.
Er du ikke selv en sådan person, ja så findes der idévirksomheder, der kan hjælpe dig med at udvikle dine tanker til den gode forretningsidé.

Hvordan får man den gode idé


Overordnet handler idéudvikling om at sætte sig kvalitativt og gerne med dig selv i modtagerens sted ind i det stof som idéen skal omhandle. Det er yderst vigtigt at kunne stille sig selv og andre en masse fordomfrie spørgsmål - for til sidst at samle alt energien i en ny, enestående og bedre løsning for de fleste.
Den gode idé har ofte til opgaveat løse et problem eller indfri et ønske og dermed skabe en forhåbentlig bedre fremtid. Idéer har det med at ny nye niveauer når især modtagerens tanker og handlinger bliver taget med i skabelsen af idéen.
Endelig er der elementet omkring timing. Den idé der er vanskelig - måske ligefrem umulig, kan vise sig et år senere at være bæredygtig nok til at drive en hel kategori af virksomheder. En teknologisk landvinding, en politisk beslutning eller blot de rette mennesker samlet i det rette team.

Jeg vil i dette indlæg ikke nævne ordet 'held'.... men det skader ikke!


Claus Handberg

Fandt du denne blog relevant og interessant, så link til den fra din hjemmeside eller blog så andre også kan finde den.
Indsæt følgende link på din hjemmeside/blog.

Iværksætter? - Klik forbi bloggen om forretningsplaner og find inspiration til hvordan din virksomhed kan blive mere effektiv og indbringende


Tilmeld dig begge portaler idag og få del i en ekstra indtjening





No comments: