I enhver forretningsplan er det nødvendigt at fastlægge sine mål så konkret som muligt - og du vil opleve at denne øvelse med at fastlægge mål vil vende tilbage år efter år.
Så du bør derfor sørge for at give dig selv de bedste kort på hånden til denne opgave.
Øvelsen er god og skal gennemføres men selve fastlæggelse af målene, derimod, kan der oftest sættes spørgsmålstegn ved.
I mange forretningsplaner er usikkerheden i målene stor.
Forudsætningerne for den forventede omsætning og omkostningsstruktur er altid forbundet med en større eller mindre usikkerhed, og selv om nogle af de basale forhold estimeres rigtigt er der altid mulighed for uforudsete ændringer i kundernes efterspørgsel og præferencer.
Så mange virksomheder ender ofte med at beregne deres fremtidige mål udelukkende ud fra historiske data - i mangel af bedre.
.... det svarer lidt til at styre sin bil udelukkende ved at se i bagspejlet !!
Der er alt for mange eksempler forretningsplaner hvor der opstilles mål om ekspansion og vækst med xx procent uden nogen som helst begrundelse - eller en begrundelse som ikke hænger sammen med de øvrige opstillede planer for salgsaktiviteter og markedsføringsinvesteringer.
Målet - hvis du vil bryde dette mønster - må derfor være at erstatte denne rutineprægede målformulering med en ny og mere holistisk måde at tænke på.
En måde at gøre dette på at ved contengency-planning - eller på dansk "plan B".
Plan B opstår altid når en eller anden i lokalet stiller spørgsmålet.... "Hvad nu hvis...?"
Det er absolut ikke noget dumt spørgsmål og jo flere "Hvad nu hvis...?" du kan tage hensyn til i din målfastsættelse jo stærkere en forretningsplan er du igang med at bygge.
Claus Handberg
Fandt du denne blog relevant og interessant, så link til den fra din hjemmeside eller blog så andre også kan finde den.
Indsæt følgende link på din hjemmeside/blog.
Iværksætter? - Klik forbi bloggen om forretningsplaner og find inspiration til hvordan din virksomhed kan blive mere effektiv og indbringende
No comments:
Post a Comment