Tuesday, October 6, 2009

Markedsbeskrivelse - Hvordan kan du beskrive kunderne i dine segmenter?

Beskriv dine kunder, gerne med helt almindelige ord. er de overvejende mænd eller kvinder? Hvor gamle er de? Hvilken type uddannelse har de taget? Hvor bor de? Hvad bor de i? Hvad laver de når de har fri? Hvordan ser deres familie ud?
Alle disse spørgsmål - lidt ála "Kender du type" på TV - giver dig et billede af dine kunder.

Prøv evt. at skaffe en bunke gamle blade og klip billeder ud som vil passe på dit kundesegment. Lim dem på et stykke pap. Når du er færdig har du faktisk et fysis billede af dine kunder.

Overvej samtidig hvad det er der gør at denne type kunder er interesseret i dit produkt. Hvad er det for nogle behov som kundesegmentet får dækket ved at købe netop dit produkt.

Husk også at stille det modsatte spørgsmål - hvad vil få kundesegmentet til IKKE at købe dit produkt. Hvis dit produkt eller ydelse indeholder nogle af de elementer der vil få dit kundesegment til at afstå fra at købe, bør du alvorligt overveje at ændre på dit produkt/ydelse.
Vær ikke bange for at ændre på dit produkt eller din idé så den passer bedre til dit kundesegment - du vil helt sikkert ikke fortryde det i det lange løb.

Claus



No comments: