Sunday, November 1, 2009

Organisation - Brug dit netværk

Som en del af din organisations beskrivelse i forretningsplanen, bør du forholde dig til hvilke netværk du vil indgå i og hvad du vil bruge dem.

Det er ofte gennem dit netværk, at du finder dine første kunder, men et netværk kan også bruges til idéudveksling, sparring, opbakning,udveksling af kontakter m.m..
Det gode netværk kan bestå af tidligere kolleger, andre nye iværksættere, samarbejdspartnere, konkurrenter, venner osv.

Sådan udbygger du dit faglige netværk
Du kan f.eks. melde dig ind i erfa-grupper (erfa står for erfaring) eller starte dit eget netværk med selvstændige i dit område.
Og som altid får du masser af muligheder frem hvis du søger på relevante netværk via Google..... kunsten er ikke at finde netværk men at finde dem der kan give dig noget (relevans !!!).


Brug Konkurrenterne - skån vennerne
Du skal ikke være bange for at gå i netværk med konkurrenter.
Selvom I måske kæmper om nogle af de samme kunder, vil du også opdage, at I kan lære en masse af hinandens erfaringer.
Men det er klart at I aldrig vil komme til at dele alle guldkorn med hinanden...

Kurser og messer
Du bør holde øje med, hvad der er af relevante kurser, seminarer, messer og den slags inden for dit forretningsområde.
Min erfaring er dog at selve netværksdele ved sådanne arrangementer oftest består i et fælles område hvor der serveres kaffe - hvilket jeg ikke opfatter som de mest optimale rammer for at skabe nye netværk.
Det kræver også at du selv er opsøgende og forsøger at skabe nogle kontakter.

Skab også netværk, når du har fri
At skabe netværk er lidt af en livsstil.
Du skal vænne dig til at tænke i netværk, både på arbejde og i fritiden.
Alt fra naboer og sportskammerater til rejsefæller og festdeltagere kan være potentielle kunder og støtter i dit netværk.
På den måde vil dit faglige netværk med tiden blive større og større - men størrelse vil aldrig slå kvalitet, så bliv ikke frusterert over at naboen har flere i netværket end dig - så længe du har et relevant et af slagsen.


Driv ikke rovdrift på familie og venner
Når du starter som selvstændig, vil en stor del af din verden fremover handle om din virksomhed.
I perioder med meget arbejde og usikkerhed vil du få brug for din families og dine venners overbærenhed og støtte.
Omvendt skal du i andre perioder huske, at din familie og dine venner måske ikke nærer den samme iver og interesse for din virksomhed, som du selv gør.
Der skal også være plads til at tale om andre ting.


Claus Handberg

Fandt du denne blog relevant og interessant, så link til den fra din hjemmeside eller blog så andre også kan finde den.
Indsæt følgende link på din hjemmeside/blog.

Iværksætter? - Klik forbi bloggen om forretningsplaner og find inspiration til hvordan din virksomhed kan blive mere effektiv og indbringende


No comments: