Wednesday, March 17, 2010

Finansiering - hold god takt og tone med din bank

Det er ikke bare et spørgsmål om at få dit lån i banken og så er alt godt.
Nej lånet er bare begyndelsen og du vil som selvstændig få brug for din bank i (forhåbentlig) mange år fremover.
Derfor skal du også pleje din rådgiver som en del af dit netværk.
Her kommer et par gode råd til hvad du bør gøre:

- gør det til en vane at holde en løbende kontakt med din bankrådgiver. Send evt. hver måned en oversigt over omsætning, tilgodehavende, nye kunder osv.

- det er vigtigt at holde kontakt både når det går godt, og når det går skidt. Skulle du få brug for at forhøje kassekreditten i en periode, går det som regel nemmere, når banken løbende har fulgt din forretning.

- overhold dine aftaler. Og fortæl - helst i så god tid som muligt - hvis du ikke er i stand til at overholde dem.

- vær ærlig. Du er kunde i en bank, der er interesseret i at hjælpe dig, og kedelige fakta forsvinder ikke, bare fordi du ikke taler om dem.

- det er som regel nemmest at være både din revisor og din bankrådgiver, hvis du holder din private og din virksomheds økonomi adskilt.

- brug din rådgiver. Som regel har banken flere gode tilbud end kun kassekreditter og etableringslån. Flere steder har de kontakt til gode netværk, som du kan have glæde af. Spørg, hvad de mere har at tilbyde, når de økonomiske forhandlinger er på plads.

- undersøg, om den rente du betaler, er den samme som andre iværksættere betaler. Og den samme som andre banker tager.

- bruger din rådgiver fagudtryk, som du ikke kender, så spørg. Det er ikke dumt at spørge - det er dumt at la' være.


Hvordan holder du en god dialog med din(e) rådgivere ??


Claus Handberg



Tilmeld dig begge portaler idag og få del i en ekstra indtjening




No comments: