Friday, August 28, 2009

Forretningsplanen - hvorfor skal jeg bruge tid på det??

Hvis jeg skulle løbe et marathon-løb ville jeg næppe få stor succes hvis jeg sagde til mig selv "det skal nok gå, når dagen kommer så gennemfører jeg"
Jeg vil formodentlig have væsentlig bedre chancer for succes hvis jeg træner - og vel at mærke træner efter en plan der sikre at jeg kan løbe 42 km. på dagen for løbet.

Det samme gælder din forretningsplan.
Det er en plan (et værktøj) der sikre at din virksomhed 'træner' sig op til at nå et bestemt mål.

Din forretningsplan, er en beskrivelse af den virksomhed du vil etablere, og en plan for hvordan du vil drive og udvikle den.
Når du laver din forretningsplan, tvinger du dig selv til at tænke over de områder du som iværksætter og selvstændig skal forholde dig til. Du får overblik over din idé og gør det let for andre at tage stilling til, hvad det er du arbejder med.

Din forretningsplan hjælper dig med at:

* træffe de rigtige beslutninger

* sætte struktur på de mange tanker og idéer du har i hovedet

* samle din og andres viden og information vedr. dit forretningsområde

* bevise at du er seriøs

* overbevise banker og investorer om, at din idé er værd at investere i

På min hjemmeside finder du en skabelon med overskrifter der kan lede dig igennem de vigtigste overvejelser der bør indgå - måske er ikke alle punkter relevante for dig, måske er der flere punkter. Skabelonen er blot tænkt som et udgangspunk.


Brug for hjælp?
Hvis du har brug for hjælp i forbindelse med udarbejdelsen af din forretningsplan, tilbyder jeg gerne sparring og hjælp.
Skriv til mig på: handberg7480@gmail.com og lad os få dig igang med din plan

./Claus\.
http://sites.google.com/site/forretningsplanen

No comments: