Friday, January 8, 2010

Økonomi - Varelager: en pengetank eller et stort hul i jorden ??

Som iværksætter bør du i din forrentingsplan beskrive hvordan du rent praktisk og økonomisk forventer at dit varelager udvikler sig over en 2-3 årig horisont.
Både for at du selv får dette tænkt ind i din plan, men også for at demonstrere for banker og investorer at du har styr på denne potentielle penge-sluger.

Hvis du køber varer til produktion eller videresalg skal du holde styr på varelageret mindst en gang om året ift. årsregnskabet. Det kræver også den berømte (og berygtede) status optælling.
Værdien af lageret beregnes ud fra købspriser uden moms og ikke salgspriser.

Men ud over at dette skal opgøres i årsregnskabet af skattemæssige årsager, er der en anden og mindst lige så god grund til at holde styr på dit lager - også mere end en gang om året.
Hvis dit varelager stiger og stiger uden at din omsætning følger med kan du ret hurtigt få bundet en masse penge i dit lager.
Dine penge står nu i varer, og det er ofte meget uheldigt for dig som iværksætter - da likviditet ofte ikke er det du har mest af. Og hvis varerne nu viser sig at blive umulige at sælge, ja så er det endnu værre.

Mange er bange for ikke at kunne levere når kunderne efterspørger - og jeg er helt enig i at salg kan vindes udelukkende pga. leveringstid.
Men de penge du unødigt binder i varelageret kunne ha' været brugt til at skabe vækst i din forretning f.eks. gennem markedsføring eller produktudvikling.

Hold øje med dit lager og gør en dyd ud af at holde det så småt som muligt - det er der forretning i!

Claus Handberg

Fandt du denne blog relevant og interessant, så link til den fra din hjemmeside eller blog så andre også kan finde den.
Indsæt følgende link på din hjemmeside/blog.

Iværksætter? - Klik forbi bloggen om forretningsplaner og find inspiration til hvordan din virksomhed kan blive mere effektiv og indbringende



No comments: